Forrige

 

Oplysningerne i denne vejledning er baseret på offentligt tilgængelig dokumentation og forfatterens personlige erfaring fra Arch Linux, Manjaro og Mabox Linux. Forfatteren er under ingen omstændigheder ansvarlig for nogen direkte, indirekte, følgeskader, strafbare, særlige eller tilfældige skader (herunder, uden begrænsning, erstatning for tab af fortjeneste, forretningsafbrydelse eller tab af information), der opstår som følge af brugen eller manglende evne til at bruge dette dokument, selvom forfatteren er blevet informeret om muligheden for sådanne skader. Forfatteren giver ingen erklæringer eller garantier med hensyn til nøjagtigheden eller fuldstændigheden af indholdet af denne vejledning og forbeholder sig retten til at foretage ændringer i dette dokument til enhver tid uden varsel. Forfatteren forpligter sig ikke til at opdatere oplysningerne i denne vejledning.

Yay - Yet another Yaourt en AUR hjælper skrevet i Go

Yay, står for Yet another Yaourt, som er en pålidelig AUR hjælper skrevet i GO sprog. Det giver en grænseflade til pacman, og den har også næsten ingen afhængigheder. Det giver Yaourt lignende søgefunktion og minimerer brugerinput i høj grad. Et næsten karakteristisk element ved Yay er, at det tillader farvet output, hvilket gør det lettere at læse. I Mabox er Yay allerede forudinstalleret.

Søg efter en pakke

Yay er meget enkel og nem at bruge. I mange tilfælde minder syntaksen meget om Pacman syntaksen, så der er ingen grund til at lære nye ting.

Lad os tage et kig.

Yay kan søge efter en pakke i både standard og AUR arkiver. For at søge efter en pakke skal du blot bruge følgende kommando:

yay -Ss pakke_navn

For eksempel, hvis jeg søger efter LibreOffice, giver Yay resultaterne for alle tilgængelige arkiver inklusive AUR, extra eller community:

yay -Ss libreoffice

Hvis du f.eks. vil have yderlige oplysninger om libreoffice-extension-texmaths bruger du følgende kommando:

yay -Si libreoffice-extension-texmaths

Søg og installer en pakke

Inden du installerer noget skal du opdatere databasen ned følgende kommando:

yay -Syu

Jeg tvinger altid en fuld opdatering af pakkedatabasen og opdaterer alle pakker på systemet ned følgende kommando:

yay -Syyu

Det er også enkelt og praktisk at bruge Yay til søgning og efterfølgende installation af en pakke. For eksempel, hvis du bruger kommandoen yay efterfulgt af pakkenavnet uden nogen valgmulighed, vil den vise dig alle tilgængelige pakker og tilbyde dig en mulighed for at installere den. Som et eksempel vil jeg bruge Spotify, som er et meget populært program, der ikke er i de officielle Manjaro arkiver:

yay Spotify

Som du kan se på billedet, søger Yay efter spotify pakken. Og hvis du vælger mulighed 3, vil Yay også kompilere og installere det.

Installer en pakke uden søgning

Hvis du kender det nøjagtige navn på den pakke, du vil installere, behøver du ikke foretage en søgning først. I dette tilfælde kan Yay installere det med den samme som Pacman syntaks:

yay -S pakke_navn

Hvis der er mere ed en pakke, vil du blive bedt om at vælge en. Her har jeg så valgt nr. 1.

Fjern en pakke

Hvis du vil afinstallere en AUR pakke, kan du gøre det på samme måde som med Pacman. Det vil sige at bruge -R flaget. Du kan dog tilføje ns flaget for også at fjerne unødvendige afhængigheder:

yay -Rns pakke_navn

Fjern de forældreløse pakker med Yay

Når du installerer og afinstallerer pakker, er det muligt, at der vil være nogle forældreløse afhængigheder. Du kan søge og fjerne dem med følgende kommando:

yay -Yc

Vis statistik for installerede pakker og systemtilstand

yay -Ps

 

 

Forrige Næste